Løg i haven

Løg og knolde

Umiddelbart forbinder vi løg og knolde med forårets første bebudere. Det passer sådan set også, men løg og knolde er også relevante gennem sommeren og hen mod efteråret.
Artiklen beskriver de forskellige typer af løg og om, hvor man kan plante dem.

Løg	Stængelknolde	Rodknolde	Jordstængler/rhizomer
Tulipan Prydløg Påskeliljer Liljer	Krokus	Alpeviol Nogle anemoner Erantis	Nogle anemoner Konval Iris Inkalilje

Der er forskel på, hvordan de enkelte løg og knolde er opbygget. De typiske løg består af løgskæl, som er omdannede blade, mens knoldene i form af stængel- eller rodknolde er plantens måde at opbevare sin oplagrede energi til kommende sæsons tilvækst. Jordstænglerne vokser ud fra plantens basis og laver på den måde en opformering af den pågældende plante.

Bladformer.
Man planter sjældent løg og knolde for bladenes skyld – det er de smukke og mange gange bemærkelsesværdige blomster, som er den store begivenhed. Dog er nogle specielt værd at lægge mærke til. Arisaema, snabelkalla er, når den dukker frem hvert forår et helt fantastisk syn med sin spændende bladform. Det gælder især når de første cm af bladet titter op, for så er det helt dybtrødt i farven. Cyclamen, alpeviolens blade kan være mønstrede og yderst dekorative. Tulipanen ’Unicum’ har lyse bladrande og ganske dekorativ. Mange Allium, prydløg har meget smukke blade.

Placering af løg i haven.
Man kan i og for sig plante løg og knolde alle steder. Altankassen, i krukker og trug, staudehaven, under store træer, i den vilde have, på terrassen, i rododendronbedet, sammen med roser eller i græsplænen.
Vælger man de lave løgtyper, som bliver op til 20 cm høje, egner de sig bedst i den alpine stenhave eller i trug og krukker. Dog vil både erantis og vintergæk bedst egne sig under træer og buske, da vintergækken har brug for plads til at brede sig og erantis faktisk fylder meget med sin grønne krans af blade.
De mellemhøje løg og knoldplanter op til 50 cm er velegnede i forkanten af bedet og langs havestien. Da bladene ofte er kedelige efter blomstring, er det en god idé at efterplante med sommerblomster, eller plante stauder, som først dukker op efter endt blomstring hos løg- og knoldplanterne. Her er Hosta et godt eksempel.
De høje tulipaner og påskeliljer kan med fordel plantes sammen med lave eller bunddækkende stauder. De kan også med fordel plantes i den vilde del af haven eller måske ligefrem foran ligusterhækken, hvor forbipasserende også får mulighed for at nyde de fantastiske blomster.

Tips til forskellige sammensætninger:
Perlehyacinter passer godt sammen med narcisser.
Liljer med stedsegrøn baggrund.
Alpevioler under en stedsegrøn, som beskytter mod vinteren.
Skilla og krokus i græsplænen – de er tidligtblomstrende. Må ikke slå græsset før bladene er visnet ned.
Løg og knolde i blomsterengen: Allium-arter med små hoveder passer godt mellem græsset. Tidløs, Colchicum speciosum. Tulipanarterne, t. sprengeri og T. tarda. De lette narcisser og sommerhvidblomme, Leucojum.
Rosafarvede løg- og knoldplanter sammen med rosafarvede prydbuske, rododendron eller lyng.
Allium sammen med blå og violette typer af forårsblomstrende stauder.
Kontrastfarver som gule liljer sammen med dybtrøde roser og hvide prydbuske.